Konfirmation i Stige og Lumby Kirker

Velkommen til jer nye konfirmander, som begynder jeres forberedelse til konfirmation i begyndelsen af september. Vi glæder os til at tage imod jer og lære jer at kende. Vi vil også gerne hilse på jeres forældre og håber at se jer sammen med dem til gudstjeneste i vores kirker.

Forberedelsen til konfirmation er en anledning til at lære kirken at kende, både selve bygningen og det, der foregår i kirken. Men også at lære de mennesker at kende, som arbejder i kirken – præsterne, menighedsrådet og de ansatte.

Der er fra vores side en forventning om, at I konfirmander deltager positivt og engagerer jer i forberedelsen. Konfirmandforberedelse er et anderledes sted, end meget andet I har erfaring med, for den er ”et andet rum”. Der er ikke bestemte faglige krav i konfirmandforberedelse, og der er ikke præstation forbundet med at skulle konfirmeres. Konfirmandforberedelse er et møde med andre og derfor et rum, hvor det fælles er afgørende. Derfor er det et dannelsessted for respekt, omsorg, rummelighed og fællesskab. Det forventer vi til gengæld, at I byder ind på og engagerer jer i.

Vi ses😊,

Mange hilsner fra Mette og Karen

 

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies