Fødsel og forældre
Fra 1. oktober 2010 skal forældre ikke længere anmelde deres nyfødte barn på kirkekontoret. Hvis forældrene er gift, får de automatisk fælles forældremyndighed.
Hvis forældrene ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal de sende en omsorgs- og ansvarserklæring senest 28 dage efter barnets fødsel. Denne erklæring fastslår faderskab eller medmoderskab og giver fælles forældremyndighed.
Omsorgs- og ansvarserklæringen udfyldes og sendes digitalt på www.borger.dk under: familie og børn – faderskab, medmoderskab og forældremyndighed – faderskab og medmoderskab. Efterfølgende vil forældrene modtage en bekræftelse af faderskab eller medmoderskab i deres e-boks.
Yderligere oplysninger og blanketter om faderskab og medmoderskab kan hentes på www.borger.dk