Velkommen til Kirkens Dagligstue! Vi glæder os til at se jer alle sammen igen her efter sommerferien, og håber også at se nye ansigter. Vi mødes den første torsdag i måneden kl. 10.00-12.00 i enten Stige eller Lumby Sognegård. Vi starter med en snak og en kop kaffe og boller, vi synger sange fra højskolesangbogen og lytter til et lille foredrag.
I dag fortæller Ulla Foged Lund om indsamling af dåseringe. Ringene bliver sendt til Indien og brugt i fremstilling af benproteser. Så I må meget gerne allerede nu begynde at samle dåseringe fra øl- og sodavandsdåser.
Vi glæder os til at være sammen med jer!
Venlige hilsner,
Susanne, Ruth, Ellen og Kirsten