Konfirmation 2027
TILMELDING TIL FORBEREDELSE OG KONFIRMATION 2026-2027
Informationsmøder?
For konfirmander og deres forældre fra Søhusskolen og Stige Friskole holdes der 2 informationsmøder i begyndelse af det nye skoleår. Mødedatoerne er:
Tirsdag den 25. august kl. 17.00-18.00 i Stige Sognegård
Onsdag den 26. august kl. 17.00-18.00 i Lumby Sognegård
På begge møder vil der være de samme informationer omkring tilmelding, undervisningsplanen, hold og datoer. Tilmelding til informationsmøde er ikke nødvendig. Både forældre og konfirmander er velkomne til møderne.
For information om Centerklassens konfirmation kan man kontakte sognepræst Jonas Dean Weisenberg.
Hvem?
Elever fra 7. klasse som gerne vil konfirmeres i Stige eller Lumby Kirke i 2027.
Hvordan?
Klik her for at logge på den Digitale tilmelding til konfirmation og forberedelse for 2026-2027. Hvis dit barn er døbt i udlandet eller i et andet kristent trossamfund, skal du uploade en kopi af dåbsattesten.
Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen med MitID. Den anden forælder har en frist på 14 dage til at skrive under på tilmeldingen.
Ved tilmeldingen bliver man bedt om at vælge:
- Forberedelsessogn
- Konfirmationssogn
- Hvilken skole og klasse konfirmanden går i
- Hvilken kirke konfirmanden gerne vil konfirmeres i
Hvis man vil konfirmeres i Lumby Kirke, vælger man forberedelse og konfirmation i Lumby Sogn. Hvis man vil konfirmeres i Stige Kirke, vælger man forberedelse og konfirmation i Stige Sogn. Konfirmander fra Søhusskolen må vælge, om de vil konfirmeres i Stige Kirke eller i Lumby Kirke.
Forældre skal også krydse af, om deres barn må fotograferes og navnet offentliggøres på hjemmesiden eller i kirkebladet.
Her på hjemmesiden under fanebladet Konfirmandforberedelse lægger vi løbende PDF-filer op med praktiske oplysninger om aktiviteter, forberedelse og selve konfirmationen.
Datoer?
Datoerne for konfirmationerne i 2027 er:
Konfirmation i Lumby Kirke (Centerklassen): lørdag den 24. april
Konfirmation i Stige Kirke (Søhusskolen): søndag den 2. maj
Konfirmation i Lumby Kirke (Søhusskolen): torsdag den 6. maj
Konfirmation i Stige Kirke (Stige Friskole): torsdag den 6. maj
Frist?
Vi vil gerne bede om digital tilmelding senest onsdag den 30. september 2026.
Hvis du ønsker at tilmelde dit barn senere eller har spørgsmål, skal du kontakte:
Sognepræst Karen Nedergaard eller Mette Gabelgaard (Stige Friskole, Søhusskolen og andre skoler)
Sognepræst Jonas Dean Weisenberg (Centerklassen)
Kirkegang?
Konfirmander skal deltage i 10 gudstjenester.
Der er gudstjenester til nogen af konfirmanddagene.
Fravær?
Hvis man er syg, skal man give Karen eller Mette besked. På forhånd tak!
Karens mail: kane@km.dk
Mettes mail: mga@km.dk