Lumby og Stige Sogne undefined
 

Tilmelding til konfirmation 2022

Hvem?

Elever fra 7. klasse som gerne vil konfirmeres i Stige eller Lumby Kirke i 2022.


Hvordan?

Forældrene skal tilmelde konfirmanden digitalt til forberedelse og konfirmation. Vi vil gerne bede om, at I venter med at tilmelde konfirmanden, til efter informationsmøderne, da der er nogle praktiske oplysninger, vi gerne vil give jer først.

Tilmelding sker i 2 trin:

1. Forældre skal tilmelde deres barn digitalt til konfirmation og konfirmandforberedelse med NemID. 

Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre signere tilmeldingen. Hvis dit barn er døbt i udlandet eller et andet kristent trossamfund, skal du bruge en kopi af dåbsattesten.  

Man skal vælge KONFIRMATION i Lumby Sogn (hvis man vil konfirmeres i Lumby Kirke), eller Stige Sogn (hvis man vil konfirmeres i Stige Kirke). Hvis der kommer et andet sogn frem, kan man overskrive med det rigtige sogn.

Man skal vælge KONFIRMATIONSFORBEREDELSE i Lumby Sogn.

Klik her for at tilmelde dit barn til konfirmation og forberedelse. 

2. Efter konfirmanden er meldt til digitalt, kan forældrene komme ind i vores kommunikationssystem for konfirmander. Her kan forældre bl.a. ønske datoer og tage stilling til fotografering og offentliggørelse af konfirmandens navn. Her lægger vi også praktisk info og alle relevante oplysninger om undervisningen og aktiviteter.

Klik her for at komme ind i kommunikationssystemet.

Hvis man har spørgsmål omkring digital tilmelding, er man velkommen til at henvende sig til kordegn Karen Van Durme, tlf. 66 18 70 66, eller på mail kvd@km.dk.


Frist?

Den digitale tilmelding er åben til slutning af november. 
Hvis du ønsker at tilmelde dit barn senere eller har spørgsmål, skal du kontakte: 

Sognepræst Jonas Dean Weisenberg (Centerklassen) 
Sognepræster Karen Nedergaard eller Mette Gabelgaard (Stige Friskole, Søhusskolen og andre skoler)