Dato: tirsdag 11. oktober kl. 15:30
Sted: Lumby Sognegård
Beskrivelse:
Kære børn i Lumby og Stige! Vi vil prøve noget helt nyt, og derfor inviterer vi jer til Lumby Sognegård for at se film! Vi har valgt tegnefilmen âSværdet i Stenenâ med dansk tale, en rigtig god historie fra den gang den store kong Arthur var knægt og oplevede spændende eventyr med hekse, ildspyende drager og troldmanden Merlin. Inviter jeres bedsteforældre eller forældre med og glæd jer til en dejlig eftermiddag med film og popcorn! Efter filmen er der fællesspisning i Sognegården, og alle er velkomne. Film og spisning er gratis, men af hensyn til maden vil vi gerne have tilmelding til spisning senest den 4. oktober til kordegn Karen van Durme, tlf. 66 18 70 66, eller på lumby.sogn@km.dk. Aage Bach Madsen
Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.
Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger